Repair Café Stouby nærmer sig reparation nr. 500
Repair Café Stouby er igen klar til at give nyt liv til ting og tøj, der ellers kunne være endt som affald.
Siden starten for godt to år siden har de frivillige i Repair Caféen repareret 424 ud af 462 indleverede ting. Det svarer til en succesrate på godt 90 procent. I det kommende halvår forventer Repair Café Stouby derfor at runde reparation nummer 500.
De fleste reparationer har indtil nu været elektriske ting, hvor 188 styk er blevet fikset. Derefter følger tekstiler og tøj med 144 reparationer og andre ting med 92 reparationer.
Indsatsen kan også ses i CO2-regnskabet. Samlet set har de reparerede ting sparet miljøet for udslip af 10,1 ton CO2. Det svarer ifølge Repair Caféen til udledningen fra en familiebil, der kører 63.000 kilometer, eller 7-10 transatlantiske flyrejser.
Repair Café Stouby holder til i Stouby Skoles tidligere bibliotek på Vejlevej 93. Her hjælper frivillige med at reparere tøj og ting, som ellers ville blive smidt væk.
De kommende åbningsdage er:
Tirsdag 11. august kl. 19.00-21.00
Ekstra åbent søndag 23. august kl. 16.00-18.00
Torsdag 27. august kl. 19.00-21.00
Tirsdag 8. september kl. 19.00-21.00
Torsdag 24. september kl. 19.00-21.00
Tirsdag 6. oktober kl. 19.00-21.00
Har du noget, der er gået i stykker, så kig forbi Repair Caféen. Måske kan det få nyt liv.
