Repair Café har sparet miljøet for 10,8 ton CO₂
Repair Café Stouby fortsætter med at give gamle ting nyt liv.
Siden starten har Repair Caféens reparationer sparet miljøet for omkring 10,8 ton CO₂. Alene i 2026 er besparelsen opgjort til cirka tre ton CO₂.
Repair Caféen har samtidig fået nye vinduer i forbindelse med skolens vinduesudskiftning. Derfor er teksten “Repair Café” midlertidigt forsvundet fra vinduerne mod Vejlevej – men caféen er bestemt ikke lukket.
De kommende åbningsaftener er torsdag den 22. oktober, tirsdag den 3. november og torsdag den 19. november, alle kl. 19-21.
